“Jeg havde en akut tid hos læge Line…
“Jeg havde en akut tid hos læge Line Gerdes Pontoppidan pga. ekstreme rygsmerter og symptomer på diskusprolaps. Jeg kunne næsten ikke gå ind til konsultationen, havde voldsomme smerter og forklarede tydeligt, at det påvirker hele mit liv – jeg kan nogle dage ikke komme ud af sengen, gå normalt eller engang klare toiletbesøg uden smerter.
I stedet for at blive taget seriøst, blev jeg mødt med en utrolig kold og uprofessionel attitude. Da jeg spurgte ind til en MR-scanning, fordi jeg frygtede noget alvorligt, fik jeg direkte at vide, at ‘Danmark er et fattigt land’, og at scanninger koster for mange penge. Jeg fik også at vide, at man først reagerer, når man ikke længere kan gå eller falder om og skal køres ind akut. Det var ærligt talt chokerende at høre som patient i alvorlige smerter.
Jeg gik derfra med tårer i øjnene og følte mig fuldstændig overset og nedgjort. Det eneste forslag var at kontakte en fysioterapeut, selvom jeg sad der og nærmest ikke kunne bevæge mig. Ingen empati, ingen ordentlig undersøgelse, ingen følelse af tryghed eller hjælp.
Det her var en af de mest ubehagelige oplevelser, jeg nogensinde har haft hos en læge. Man går til lægen for hjælp og for at blive taget seriøst – ikke for at føle sig som en byrde for systemet. Jeg skifter læge hurtigst muligt og kan på ingen måde anbefale Line Gerdes Pontoppidan eller denne klinik.”







