Vores varmeste anbefaling til Thomas hos B_Performance
Vi kan kun give vores varmeste anbefaling af B_Performance.
Vores søn er gode hænder her. Thomas møder ham i øjenhøjde, forklarer tingene i et sprog min søn forstår og hjælper ham med at få indsigt i sine skader – uden at det bliver tungt eller belærende.
Vores søn spiller fodbold og har haft flere skader. Hver gang tager Thomas sig tid til at undersøge hvad skaden er, hvordan den er opstået og i hvilken bevægelse kroppen var i da skaden skete.
Den grundighed gør en kæmpe forskel, for derefter arbejder han målrettet videre med både behandling og øvelser, så vi ikke bare “slukker branden”, men forebygger næste gang. Vi modtager en tydelig plan over øvelser inden behandlingen er slut.
Resultatet taler for sig selv: vi har fået en helt anden dreng – mere smertefri, mere tryg i sin krop og med fornyet glæde ved sporten.
Thomas har både hjulpet med gamle skader som er opstået over flere år, derved skævheder i kroppen, samt nye skader der opstår.
Vi kører gerne en time hver vej for at komme til behandling, for kvaliteten er i top hver gang. Har vi akut behov finder Thomas tid i sin kalender, så vi kan komme hurtigt til.
Vi er meget tilfredse med samarbejdet – fra den første undersøgelse til opfølgning og hjemmetræning.
12 de septiembre de 2025
Opinión espontánea