En ældre medborger og ingen vidner
"BM Auto Mjang" står for Børge Møller Auto, der ligger i byen Mjang på Sydals.
Det viser sig, at Børge Møller har historie med at snyde på vægten, når han mener at kunden er et let offer.
Han løber typisk fra sine reparationstilbud ved at erklære processen for uventet kompliceret som i følgende tilfælde:
Min far nærmer sig firs år, og hans venlighed over for alle kan måske opfattes som aldersbetinget naivitet.
Han blev i august 2024 udsat for et gement bedrageri fra Børge Møller personligt.
Min far satte sin bil på værksted hos BM Auto Mjang efter at have modtaget et fast tilbud på 4.500 kroner for en rutinemæssig udskiftning af koblingen. Der er tale om en meget almindelig Toyta. Efter et par timer blev min far ringet op af Børge Møller, der ønskede at vise ham noget på bilen.
Da min far kom til stede på værkstedet, desværre alene, blev reparationen erklæret kompliceret og blev nu beregnet til at koste mere end tre gange det afgivne tilbud. Min far blev bragt i en vildfarelse om, at priserne var troværdige og komplikationen reel.
Ved en efterfølgende gennemgang af fakturaen viste det sig at priserne på reservedele og antallet af arbejdstimer var skruet op i bedragerisk omfang. Men på det tidspunkt havde min far allerede betalt mere end to gange det afgivne tilbud for at få sin bil udleveret. På toppen af bedrageriet viste det sig, at reparationen havde efterladt bilen i ringere tilstand end før behandlingen hos BM Auto Mjang.
Det fremgår af sagens omstændigheder og udtalelser fra Børge Møller selv, at han havde udskiftet ubeskadigede originale reservedele fra min fars bil, herunder to drivaksler, under det urigtige påskud, at de var beskadiget, hvorefter han solgte delene til "renovering" hos grossisten, angiveligt FTZ. Dette skete i forbindelse med køb og indskiftning af nye men meget billigere dele af kinesisk fabrikat.
Reparationen kunne selv med tilkøb af de nye reservedele have været udført inden for det afgivne tilbud. I praksis er det nødvendigt at gøre reparationen om, og min far har ikke tillid til, at BM Auto Mjang ønsker at rette fejlen uden at komplicere sagen yderligere. Dermed kan min far forvente en ekstra og unødig udgift på toppen af overgrebet.
Jeg henvendte mig skriftligt til BM Auto Mjang på vegne af min far og opfordrede indehaveren Børge Møller til i det mindste at tilbagebetale den del af beløbet, der oversteg det afgivne tilbud. Det endte på papiret med en overskridelse på 5.000 kroner, altså mere end 100 procent.
Børge Møller har valgt at fastholde påstanden om komplikation, selv om den beviseligt er opspind, og han ønsker ikke en uvildig granskning af afregningen på grundlag af udvekslingen af originale reservedele med billigere dele til mærkevarepris. Sagen er endt som påstand mod påstand, men en undersøgelse ville bekræfte min og min fars opfattelse.
Denne beskrivelse har til formål at advare andre imod BM Auto Mjang på Sydals og indehaveren Børge Møller. Han er ikke medlem af nogen brancheorganisation og måske af gode grunde. Det viser sig efterfølgende, at selskabet BM Auto Mjang Aps har haft underskud i 2023, så måske er selskabet ved at lukke. Dermed har vi forhåbentlig set det sidste overgreb mod kunderne. Hvis ikke så undgå denne mekaniker. Børge Møller kan virke tilforladelig, som min far selv udtrykker det. Men hvad nytter det, når mandens tilforladelighed spontant kan ændre sig til at være bedragerisk. Jeg ved, at min far aldrig et øjeblik har generet denne mekaniker eller givet negativ anledning til overgrebet.
Med venlig hilsen
Kirstein Jensen
15 de agosto de 2024
Opinión espontánea