Kære Vicki
Vi beklager din oplevelse af vores forretning, da vi altid bestræber os på at være så hjælpsomme og professionelle som muligt, hvilket også afspejles i vores øvrige anmeldelser på Google: http://bit.ly/44ri9yw
Jeg forstår, at du er sur over, at en af vores spanske medarbejdere på kontoret ikke taler engelsk, og det beklager vi selvfølgelig. Vi er dog i Spanien, og vores kundeservice foregår på dansk, engelsk og svensk. Når man som udlænding flytter til Spanien, må man forvente at tilpasse sig den spanske befolkning og ikke omvendt.
Vi valgte at afslutte kommunikationen grundet den hårde tone i telefonen og efterfølgende manglende forståelse for dette – vi tror på, at gensidig respekt er nødvendig, også når der er uenighed, og vi tror også på, at vi som virksomhed må give udtryk for dette via vores kommunikation.
Vi har udført det aftalte arbejde, og vi har flere gange i mailkorrespondancen tilbudt at færdiggøre den afsluttende del af sagen. Dette står stadig ved magt – vi vil meget gerne afslutte det sidste, så du får fuld glæde af det, du har bestilt.
Da vi har udført 90 % af vores arbejde, kan vi desværre ikke tilbagebetale dit køb. Dette fremgår også af vores betalingsbetingelser.
Vi er selvfølgelig meget interesserede i at yde den service, du ønsker, så skriv meget gerne tilbage, hvad du ønsker, og vi skal prøve at imødekomme dette, hvis muligt.
Med venlig hilsen
Team BoSpanien