Jeg rejste med Global Contact til Vietnam i 2024, hvor jeg arbejdede frivilligt på et universitet sammen med mine to danske rejsemakkere. Jeg havde de 4 mest fantastiske måneder derovre, og jeg kan va... Ver más
Aunque no verificamos reclamaciones concretas porque las opiniones son propiedad de sus autores, es posible que marquemos las opiniones como «verificadas» si podemos confirmar que ha tenido lugar una interacción con la empresa. Más información
Para proteger la integridad de la plataforma, nuestro software automatizado disponible las 24 horas examina todas las opiniones en nuestra plataforma, tanto si están verificadas como si no. Esta tecnología está diseñada para identificar y eliminar contenido que incumpla nuestras directrices, incluidas las opiniones que no están basadas en una experiencia real. Sabemos que es posible que no detectemos todo pero puedes denunciar lo que pienses que se nos haya escapado. Más información
Consulta las opiniones de los clientes
Jeg havde en fantastisk rejse med Global Contact og Mellemfolkeligt Samvirke. Kan særligt varmt anbefale højskolen i El Salvador. Vi var 8 danskere på mit hold, vi lærte en masse spansk og blev gode v... Ver más
Var 3 måneder i Afrika (Kenya og Zambia). På global højskole og frivillig. Fantastisk oplevelse med kulturmøder, nye bekendtskaber og lokale oplevelser hos værtsfamilie. Hvis jeg havde brug for hjæ... Ver más
La empresa ha respondido
Jeg var afsted i praktik gennem Global Contact som en del af min uddannelse. Jeg afsluttede praktikken før tid, da ebola begyndte at sprede sig i landet, hvilket jeg naturligvis blevet meget utryg v... Ver más
La empresa ha respondido
Información sobre la empresa
Escrito por la empresa
Vi er Mellemfolkeligt Samvirkes Rejseprogram. Når du rejser ud med Global Contact, fordyber du dig i den globale virkelighed du er landet i, og du kommer ud og oplever de ting, som du er blevet undervist i af de lokale. Få en unik oplevelse ved at komme tæt på en ny kultur og mød mennesker, der lever et helt andet liv end det, du kender til hjemmefra. Når du rejser ud i verden med os, for at lave frivilligt arbejde, tage din praktik eller tage på højskoleophold m.m., får du en grundig forberedelse hjemmefra og en organisation i ryggen, med et kæmpe netværk ude i verden. Vi sender hvert over 1000 unge ud i verden, og er super stolte af de programmer, vi efter mange års erfaring har stablet på benene.
Información de contacto
Fælledvej 12, 2200, København N, Dinamarca
- 77310022
- globalcontact@ms.dk
- globalcontact.dk
En uforglemmelig og meningsfuld rejse
Jeg rejste med Global Contact til Vietnam i 2024, hvor jeg arbejdede frivilligt på et universitet sammen med mine to danske rejsemakkere. Jeg havde de 4 mest fantastiske måneder derovre, og jeg kan varmt anbefale at rejse med Global Contact! Jeg oplevede i høj grad, at der altid var hjælp at hente, når man havde brug for det, og jeg følte mig derfor meget tryg under hele opholdet. Global Contact havde et rigtig godt samarbejde med den lokale vietnamesiske NGO, hvis medarbejdere var enormt søde, imødekommende og hjælpsomme. Min tur med Global Contact er helt sikkert en af de bedste oplevelser, jeg har haft:)
Fantastisk tur men skøn organisation
Fantastisk tur men skøn organisation
Jeg har rejst med global contact til Afrika i 2024 til Kenya og Tanzania
Jeg syntes det har været dejlig trygt og sikkert at rejse med dem, man bliver godt forbedret og jeg har den bedste rejse nogensinde
Jeg kan kun anbefale alle der ønsker at rejse at de rejser med global contact
Bedste rejse nogensinde!
Jeg rejste med Global Contact fra april-juni 2024, og var 4 uger på højskole i Kenya og 3 måneder i Tanzania som frivillig. Rejsen starter med nogle introdage, hvor man kan lære sin gruppe at kende, vores gruppe havde fra start et rigtig godt fællesskab og alle var åbne og imødekommende. Højskolen i Kenya er helt fantastisk, den ligger lidt isoleret på et bjerg og der er kun lokale ansat, hvilket gør undervisningen og kulturmødet så autentisk som muligt. Vi var på nogle unikke og lærerige ekskursioner, som man aldrig vil opleve som almindelig turist. Vi blev klædt rigtig godt på til vores frivillige arbejde, og Global Contact gør meget ud af at gøre det frivillige arbejde så etisk som muligt. I Tanzania boede jeg med en rejsemakker hos en værtsfamilie, hvor vi havde eget værelse og bad. Vi blev taget godt imod, og følte os hurtigt trygge i omgivelserne. Vores arbejde bestod i at arbejde med børn, men vi havde også fri mulighed for at undervise eller lave andre aktiviteter. I weekenderne tog vi ind til byen og tog på ture. Global Contact tjekker op på en og sørger for at man har det godt gennem hele opholdet, og man kan altid skrive eller ringe til en koordinator for at snakke om små eller store problemer. Uden tvivl den bedste rejse jeg har været på og jeg anbefaler altid folk at rejse med Global Contact.
Seriøst nice oplevelse
Det er super Nice og der er mega god kommunikation, ville så meget anbefale:)
Bangladesh gennem Global Contact: Gør det!
Jeg har været frivillig i tre måneder i Bangladesh alene gennem Global Contact, og det har været vidunderligt, vanvittigt og livsgivende fra start til slut. De oplevelser og eventyr, jeg har fået mig her, er uundværlige. Min vært i Bangladesh var fantastisk, og mit indtryk er, at Global Contact har gode kontaktpersoner rundt omkring i verden, som tager værtsskabet meget alvorligt.
Opholdet har til tider været skræmmende og grænseoverskridende—sådan er det når man rejser ud i verden—men jeg har heldigvis flere gange været i kontakt med min repræsentant fra Global Contact, både efter eget initiativ, men også ved at der er blevet tjekket ind hos mig. Der har altid været tid og plads til mig. Jeg ved også, at Global Contact har opsøgt min vært for at tjekke ind til, hvordan det går, for at forbedre oplevelsen for alle parter.
Med andre ord har jeg følt stor tryghed ved at rejse gennem Global Contact. Jeg vil anbefale alle at opleve verden gennem dem.
Fantastisk højskole!
Jeg havde en fantastisk rejse med Global Contact og Mellemfolkeligt Samvirke. Kan særligt varmt anbefale højskolen i El Salvador. Vi var 8 danskere på mit hold, vi lærte en masse spansk og blev gode venner med de søde lokale lærere. Vi sang højskolesange på rooftop'en, tog på enormt spændende ture rundt i landet og diskuterede verden. Opfordrer alle til at tage afsted!
Kan anbefales
Jeg havde et fantastisk ophold med Global Contact. Hvis man går ind til det med åbent sind, er der rig mulighed for at lære en masse om andre kulturer og sig selv. Jeg var frivillig i Tanzania, og ser tilbage på min tid der med stor kærlighed ❤️

Respuesta de Global Contact
Fantastisk oplevelse hos Global Contact!
Jeg var 10 uger afsted til Thessaloniki i Grækenland i foråret 2024 og lavede frivilligt arbejde på et kvindecenter ved en flygtningelejr. Det var super givende og meningsfuldt arbejde at være en del af det, og jeg kan anbefale det til enhver! Jeg havde en super god oplevelse at rejse derned med Global Contact. Det var rart at have nogen i ryggen hjemme fra Danmark under mit ophold i Grækenland og have nogle at sparre med omkring oplevelserne. Det gav en kæmpe tryghed. Jeg var den eneste, der rejste til Grækenland med Global Contact på det tidspunkt, men der var masser af andre jævnaldrende frivillige fra mange andre lande, så det var nemt at få nye venner og bekendtskaber. Så alt i alt fantastisk oplevelse og en skøøøn by!

Respuesta de Global Contact
Fantastisk oplevelse
Jeg var i Uganda i en måned for at arbejde frivilligt og jeg er virkelig glad for at jeg valgte Global Contact. Al kommunikation og planlægning fungerede meget bedre end forventet (og hvad jeg har erfaret med andre rejsebureauer tidligere). Kæmpe anbefaling herfra!

Respuesta de Global Contact
En oplevelse for livet
Jeg valgte at tage afsted med Global Contact, da det er en organisation med meget viden og erfaring i at sende unge mennesker ud i verden for at lave frivilligt arbejde. Jeg oplevede både inden, under og efter rejsen at have super god kommunikation med menneskerne bag Global Contact.
Jeg var på højskolen i El Salvador i september 2023, hvor kvaliteten af undervisningen var helt i top. Ens undervisere og kontaktpersoner var meget engagerede i at udvikle og uddanne en både sprogligt og kulturelt samt styrke fællesskabet blandt de andre deltagere/frivillige.
Jeg tog dernæst videre til Ecuador, hvor jeg lavede frivilligt arbejde i 3 måneders tid. Jeg boede i værtsfamilie med to andre fra GC, som jeg den dag i dag stadig ses med, og er blevet gode venner med.
Vi arbejdede på et projekt hvor vi primært fungerede som lektiehjælp og køkkenmedhjælpere. Det var en utrolig spændende, givende og til tider udfordrende oplevelse. Man lærer kultur helt i dybden, når man får lov til at at arbejde sammen med folk fra alle sociale klasser i samfundet. Det var et arbejde som betød meget og var vigtigt for både projektet og mig.
Hvis du leder efter en måde at rejse på, som gavner lokalsamfundet og udvikler dig som menneske, er et ophold med Global Contact meget anbefalelsesværdigt!

Respuesta de Global Contact
Fantastisk rejseoplevelse i trygge…
Fantastisk rejseoplevelse i trygge hænder!
Jeg tog afsted med Global Contact i september 2023 i 3 måneder, hvor jeg var på højskole i Kenya og lavede frivilligt arbejde i Uganda. Gennem både undervisning, udflugter og frivilligt arbejde har jeg kunne dykke ned i en helt anden kultur, samt, gennem diverse samtaler med lokale, fået flere refleksioner og perspektiver på den afrikanske kultur.
Havde jeg spørgsmål eller brug for at sparre med nogen, kunne jeg altid kontakte personalet fra Global Contact, og de var altid klar på at lytte og hjælpe.
Min rejse bød på personlig selvudvikling, venner for livet og en dybere kulturforståelse. Tak til Global Contact for en uforglemmelig rejse.

Respuesta de Global Contact
3 måneder i Afrika. Fantastisk oplevelse!
Var 3 måneder i Afrika (Kenya og Zambia). På global højskole og frivillig. Fantastisk oplevelse med kulturmøder, nye bekendtskaber og lokale oplevelser hos værtsfamilie.
Hvis jeg havde brug for hjælp eller havde spørgsmål, så var global contact altid til rådighed og man følte sig altid i trygge hænder.
En kæmpe anbefaling at rejse med global contact, hvis man gerne vil ud og opleve verden i mens man gør en foreskel!

Respuesta de Global Contact
Kan ikke anbefale Global Contact
Jeg bookede i april dette år et frivillig ophold med Global Contact til Estland. Jeg havde hørt godt om Global Contact inden da, og tænkte at det var et trygt og sikkert valg at skulle afsted som frivillig gennem denne organisation, istedet for andre gratis muligheder. Det var også af denne grund at jeg med ro i maven følte at pengene - 13.900 kr, var givet godt ud. Nu kan jeg se at jeg har været ganske naiv.
Beløbet dækkede, for mig,
over en kontaktperson, et 30 minutters introkursus og at alt kommunikationen med værterne gik gennem Global Contact.
Allerede inden jeg tog afsted, fik jeg en dårlig mavefornemmelse omkring prisen og spurgte kontaktpersonen om det ville være muligt at få en oversigt over hvad pengene blev brugt på.
Hun kunne kun svare på hvad de blev brugt på hos Global Contact, men sagde at de ikke havde overblik over hvad pengene gik til i Estland. Det hang for mig ikke helt sammen med den "økonomiske gennemsigtighed" der reklameres med på hjemmesiden.
Jeg fejede mine dårlige anelser væk og tog til Estland, og håbede på at beløbet da ville give mening.
På den gård jeg kom til, boede jeg sammen med tre andre. To fra Mexico og en fra Spanien. De fortalte at de havde givet henholdsvis 60 og 150 euro for deres ophold. For samme ophold, på nær at de skulle arbejde på gården en måned mindre, gav jeg 1700 euro mere end dem.
Jeg snakkede derefter med min vært på gården, samt en vært fra en anden gård, som også modtager frivillige fra Global Contact. De blev også virkeligt chokerede over at jeg havde givet så mange penge, blot for at være frivillig. De fortalte samtidig at de ingenting modtager fra organisationen for at tage imod frivillige eller tilbyde kost og logi. Min vært klagede derefter over det til den estiske organisation.
Da jeg skrev til min kontaktperson og stillede spørgsmålstegn ved dette, skrev hun at de ville undersøge hvorvidt de kunne tilbagebetale en del af beløbet. Det blev dog også påpeget at jeg "dog kendte til prisen fra starten af" og at "prisen dækker de nødvendige omkostninger ved at tilbyde et trygt og organiseret ophold".
Nogen dage efter skriver min kontaktperson til mig at de er kommet frem til at de kan betale 8375 kr tilbage til mig, efter at de "har kigget på hvilke ressourcer vi har brugt i forbindelse med dit ophold". Jeg får at vide at der er sket en "misforståelse" mellem Global Contact og teamet i Estland. En misforståelse der, som jeg har forstået det, betyder at jeg havde betalt 8375 kroner mere for mit ophold end hvad det egentligt burde have kostet. Det undrer mig virkeligt at der kan ske en så dyr misforståelse, som ikke var blevet rettet op på, hvis ikke jeg selv havde stillet spørgsmåltegn ved det.
Ud fra min oplevelse med Global Contact kan jeg desværre ikke anbefale andre at rejse med dem.
• Opfølgning på svar fra Global Contact •:
Jeg har meget svært ved at genkende de svar i kommer med til min anmeldelse.
For det første har jeg, som jeg også har skrevet i min anmeldelse, flere gange bedt om information omkring fordeling af pengene i Estland. Både inden jeg tog afsted og mens jeg var afsted. Ingen af gangene har jeg fået noget egentligt svar ud af det, andet end at i godt kunne prøve at se på det og så er der ikke sket mere.
For det andet, forstår jeg naturligvis godt at der er en forskel i prisen fra land til land. Men at forskellen skulle være på 13.450 kr har jeg svært ved at forstå.
For det tredje, og nok det jeg finder mest kritisabelt ved jeres svar er at i skriver at i vælger at refundere mig fordi at jeg valgte at afbryde opholdet. Det stemmer på ingen måde overens med det i har skrevet til mig.
Dette er svaret jeg får fra jer, da jeg spørger om hvorvidt der er sket en misforståelse (som jeg tidligere har fået af vide af jer):
"Ja, det lader til at der har været en misforståelse mellem os og teamet i Estland. Det havde vi dog opdaget så snart din invoice var kommet fra Estland. De er også kede af fejlen.
Vi er derfor kommet frem til at vi kan returnerer 8.375kr. til dig, hvilket allerede er sat i gang.
Vores partnere i Estland har også snakket med værten og forklaret fejlen - og de er helt med på misforståelsen, så alt skulle være okay igen"
Her skriver i, som jeg forstår det, at der er sket en fejl. At i kun betalte beløbet på 8.375 kr tilbage, fordi at jeg valgte at afbryde opholdet, stemmer altså ikke overens med den opfattelse jeg har fået af forløbet.

Respuesta de Global Contact
LIVSÆNDRENDE REJSE
LIVSÆNDRENDE REJSE
Jeg var med global contact i foråret 2024 til Kenya og Tanzania. Højskolen i Kenya gav mig på den kun ene måned helt fantastiske nye bekendtskaber, nogle af dem som jeg nu kan kalde for nogle af mine bedste venner. Fagene var spændende og gav indsigt i de strukturelle udfordringer, der er i Østafrika, på en måde, som ikke kan opnåes ved blot at rejse dertil. Timerne havde et højt fagligt niveau, men var samtidigt inddragende og inspirerende på en helt anden måde end på en normal skole. Vores primære lærer Miano var den sødeste mand, som var gode til at støtte os, når vi nogle gange kunne blive overvældet af de mange indtryk af den nye kultur. Udover det så var vores danske kontaktperson Majken virkelig god til at støtte os i både de små og store udfordringer, som vi stod overfor. Alle de andre ansatte både i MS/GC i danmark og på platformen i Kenya var ekstremt søde, forstående og hjælpsomme.
Jeg valgte at rejse med GC, da de har et øget fokus på de etiske dilemmaer, der er forbundet med friviligt arbejde, såsom voluntourism og white saviour complex. Det synes jeg 100% at de levede op til. Højskolen gav os dybdegående indsigt i dette, så vi kunne bidrage til bæredygtigt friviligt atbejde, der ikke var til af forkerte årsager.
KÆMPE anbefaling hvis du vil bruge dit sabbatår på at yde frivilligt arbejde på en etisk måde og samtidigt komme på en livsændrende rejse!!!

Respuesta de Global Contact
Bor til dagligt i Zambia
Bor til dagligt i Zambia. Og keder mig af og til og savner at tale med andre dansker, i den forbindelse ville jeg gerne besøge deres sted og tilbyde min gratis arbejdskraft.
Det må jeg ikke skal betale 30 tusind.
Det er svindel i mine øjne.
Har man hørt mage.

Respuesta de Global Contact
Fantastisk oplevelse at rejse med MS
Jeg var frivillig i Kenya gennem Mellemfolkeligt Samvirke/Global Contact og det var en helt igennem fantastisk oplevelse. Organisationen er hjælpsom hvad end det angår placering, arbejdsplads eller problemer under opholdet. De sørgede for at gøre mine 3 måneder i Kenya til en meget tryg oplevelse, som jeg vil anbefale til alle. Jeg oplevede, at de imødekom alle mine behov, og skræddersyede den perfekte rejse til mig. De var let tilgængelige også under selve turen og netværket agerede hurtigt, da jeg ringede med et problem. Jeg planlægger allerede næste rejse med organisationen og anbefaler til alle at gøre det samme!

Respuesta de Global Contact
God oplevelse
Jeg rejste, gennem Global Contact/ MS, til Kenya og Tanzania. Her var jeg på et introkursus på den kenyanske højskole, og herefter arbejde jeg frivilligt på et børnehjem i Tanzania. Jeg er fuldt ud tilfreds med mine oplevelser, både mine oplevelser i Afrika på børnehjemmet og i fritiden, samt det samarbejde jeg havde til Global Contact/ MS og mine kontaktpersoner.
Allerede inden afgang havde jeg flere møder med min danske koordinater, her fik jeg den hjælp jeg havde brug for.
På højskolen i Kenya havde jeg ligeledes gode koordinatorer og lærer, intet manglede.
Transporten fra Kenya til Tanzania var planlagt for os, og ved ankomsten til Tanzania, blev vi mødt med åbne arme, vi mødte vores lande koordinatorer og værtsfamilier.
Under hele opholdet følte jeg mig tryg ved min værtsfamilie, og jeg kunne få svar/hjælp hos min værtsfamilie og landekoordinatorer. Jeg var på intet tidspunkt overladt til mig selv.
Undervejs i mit ophold var min danske koordinator i Tanzania, og her tog hun sig tid til at besøge os og høre om vores ophold.
Jeg kan kun anbefale at rejse med Global Contact. Det er en tryg og sikker måde at rejse ud i verden på, fordi du ved, at din danske koordinator og lande koordinatorer sidder klar til at hjælpe dig, så længe du følger deres anvisninger.

Respuesta de Global Contact
Blandet Oplevelse
Min oplevelse med mellemfolkeligt samvirke/ global contact er meget blandet. Min kontakt med MS/GC gik allerede galt hjemmefra. Deres samarbejde med jysk rejsebureau omkring flybilletter er inkompetent (jeg har skrevet om dette i en tidligere anmeldelse). Min flybillet kostede 6000kr, da jeg ikke skulle flyve hjem fra Uganda sammen med de andre. Dog ændrede det ikke på, at jeg skulle betale 8100kr ligesom de andre deltagere der havde en flybillet hjem til Danmark. Generelt er de svære at få kontakt til, når har spørgsmål vedrørende sin tur.
Udover den dårlige kontakt og de snød mig for penge ved min flybillet havde jeg et fantastisk tid i Kenya på Kenya højskolen. Jeg oplevede en masse interessante ting, dog var undervisningen ret lavt niveau. Men alt i alt er jeg tilfreds med min tur til Kenya.
Dog ændre min tur sig radikalt, da jeg skulle lave frivilligt arbejde i Uganda på et børnehjem. MS/GC slår sig op på, at de har gennem tjekket de værtfamilier og arbejdespladser vi kommer ud til. dog var sandheden en anden. Der var sjældent elektricitet, og vandet kom fra en lille hane udenfor. Det er meningen, at værtsfamilien er en middelklasse familie, der har en stabil indkomst, og de ikke skal tjene penge på at have os. Dog kom vi ud til en familie på 10, hvor 1 mand havde job. Han tjente næsten ingen penge, så derfor gik vores penge til at forsørge en familie på 10 mennesker. Det er egenlig, dog betød det, at den mad vi fik var ren posho, bønner og æg. Det er det billigeste mad man kan få. En gang slagtede vi en gammel hane. Men hovedagligt tjente familienpenge på at have os. Vores
værelse bestod af beton mure, et myggenet og en seng. Hvis vi ønskede os en pude eller noget at opbevare vores ting, så måtte vi selv betale for det. Derudover prøvede familien at snyde os for flere penge. Da der sjældent var strøm, og de ikke havde så mange penge havde de ikke noget køleskab. Maden blev tit lavet på bålet om morgen, og så stod det i 30 graders varme og så skulle vi spise det til frokost og aftensmad. Imellemtiden havde høns så gået i maden, katte havde spist af det og det lå i en lerhytte. Dette resulterede i, at vi blev ret syge. Derudover var toilettet et hul i jorden med termitter i, som en dag ville falde sammen. Der var mider i væggen, hul i vinduet så det regnede ind. Dog var familien rigtig søde. Da vi ringede efter 2 uger til vores lande koordinator i Danmark svarede hun “jeg har også skidt i et hul i Afrika”. Hun vidste ingen forståelse for vores sygdom. Vores ugandiske lande koordinator, som vi havde god kontakt med, indrømmede, at de slet ikke havde tjekket stedet ud, før de sendte os derud. Og at det på ingen måde var acceptabelt.
Derudover skal man ikke tage med MS/GC, hvis man ønsker og komme ned, og gøre en forskel på de børnehjem og skoler man kommer ud til. De fleste der var på Kenya højskolen, som også lavede frivilligt arbejde arbejdede ikke mere end 2-4 timer om dagen, da de ofte ikke har brug for vores hjælp. Vores børnehjem vidste ikke engang vi kom. De havde ikke brug for vores hjælp, så vi skulle selv finde på opgaver. Det børnehjem vi var på gennemtæskede børnene, og de mente, at de havde fortjente offentlig ydmygelse. Da vi ringede til MS/GC og sagde disse ting sagde de “det lyder ikke godt, de har skrevet under på, at de ikke slår børn, og det er ulovligt, at slå børn i Uganda. Det har vi ALDRIG hørt de gør i Uganda”. Men så må MS/GC leve under en sten, for alle børn i de værtsfamilier os 7 frivillige har været i bliver de slået, og på alle skoler, børnehjem og privat bliver børn slået. Selvfølgelig skal der gøres noget ved vold mod børn, men MS/GC gør et stort nummer ud af, at det hvert fald ikke sker, og specielt ikke de steder de samarbejder med. Derudover havde de heller ikke været fysisk på det børnehjem vi arbejdede på. I børnehjemmet policy, som MS/GC havde godkendt samarbejde med stod der derudover “at børn der gik frækt klædt selv var udenom, hvis de blev voldtaget”. Det tror jeg ikke MS/GC vil stå inde for, og det er bare endnu et tegn på, at de ikke tjekker de steder vi sender frivillige ud til.
Vores ugandiske lande koordinator Ivan, var utrolig behjælpelig og dygtig, stik i mod den danske lande koordinator og det danske kontor. Vi blev heldigvis flyttet 2,5 uger efter den forfærdelige oplevelse i Gulu på børnehjemmet.
Derudover har jeg både set mord, voldtægt på åbengade og gennemtæsket børn, og MS/GC har ikke taget fat i mig undervejs, for at høre om min tur. Og selv om jeg har skrevet disse voldsomme ting i min evaluering er der ingen der har taget fat i mig. Så hvis man tror man tager til Afrika og rejser trygt med MS/GC, så kan man godt tro om. Jeg er glad for, at jeg har lært og oplevet det jeg har i Uganda, men jeg synes godt MS/GC kunne tage bedre psysisk hånd, om dem de sender til Afrika.

Respuesta de Global Contact
Yderst kritisabelt
Jeg var afsted i praktik gennem Global Contact som en del af min uddannelse. Jeg afsluttede praktikken før tid, da ebola begyndte at sprede sig i landet, hvilket jeg naturligvis blevet meget utryg ved. Jeg oplevede på ingen måde, at Global Contact var der for mig. Jeg oplevede derimod, at min kontaktperson flere gange var utilgængelig og at hun egentlig ikke rigtig hjalp mig, når jeg havde brug for sparring. Jeg fik ny kontaktperson en måned inde i opholdet og fik også ny værtsfamilie en uge inden, jeg skulle afsted. Nødtelefonen kunne ikke give mig reelle svar, da jeg ringede til dem for at vende ebola situationen og var generelt ikke særligt behjælpelige.
Derudover kan jeg ingen refusion få for opholdet. Selv ikke for kost og logi for de måneder, hvor jeg jo faktisk ikke bor hos værtsfamilien længere. Sidstnævnte mener jeg, er yderst kritisabelt.
Jeg kan desværre ikke anbefale Global Contact hverken til andre unge mennesker ellers deres forældre.

Respuesta de Global Contact
Min praktik i Uganda stemte slet ikke…
Min praktik i Uganda stemte slet ikke overens med Global Contacts beskrivelse af praktikken. Den danske koordinator var utilgængelig og kunne alligevel ikke hjælpe. Vil på ingen måde anbefale praktik igennem Global Contact

Respuesta de Global Contact
La experiencia Trustpilot
Cualquiera puede escribir una reseña en Trustpilot. El autor de la opinión tiene derecho a editarla o eliminarla en cualquier momento y solo se mostrará mientras su cuenta esté activa.
Las empresas pueden solicitar opiniones a través de invitaciones automáticas. Esta opiniones, etiquetadas como verificadas, tratan sobre experiencias genuinas.
Más información sobre otros tipos de reseñas.
Trabajamos con especialistas y tecnología avanzada para salvaguardar nuestra plataforma. Descubre cómo combatimos las reseñas falsas.
Más información sobre el proceso de revisión de Trustpilot.
La verificación puede ayudar a garantizar que sean personas reales las que escriben opiniones que aparecen en Trustpilot.
Ofrecer incentivos a cambio de opiniones o pedirlas de forma selectiva puede sesgar el TrustScore, lo que contraviene nuestras directrices.







