LFS Opiniones 4

De sidder altid klar med vejledning, råd og sparring. Jeg har og er glad for min fagforening.

Jeg kæmper med nogle funktionnedsættelse som efter mange år er begynd at påvirke min evne til at varertag mit arbejde on/off.

Den socialrådgiver jeg snakket med inden hos LFS. virker utrolig empatisk og forstående, over for de vilkår jeg har.

Jeg føler bestemt set og hørt af Socialrådgiver og er gået fra LFS med letter sind og føler jeg ikke står alene og der en plan for hvad vi gør

Dertil var alle søde og hjælpsom. Jeg kommer ind af døren og ligner et forvirretspørgsmål, to fra køkkenet sprugte straks om de kunne hjælpe og vise mig det rigtige sted hen.
10.. 10.. 10.. 10. 10.. acrose the board

E un a società ottima e molto preparata nell insegnare

Tilbage i juni måned tog jeg kontakt til min fagforening grundet en tvist med min arbejdsgiver om en manglende månedsløn.
Min sagsbehandler var klar i spyttet, da han havde set de relevante dokumenter igennem. "Det her er en sikker sag, det står jo sort på hvidt - jeg tager fat i arbejdsgiver og fortæller at de skal betale"

Tiden går og jeg må rykke mange gange for at der sker noget, jeg får at vide at jeg ligger i bunken, men at der er mere presserende sager, han er nødt til at varetage først. 3 uger senere ringer jeg igen og rykker, han lover at kontakte arbejdsgiver og komme retur hurtigst muligt. Ugen efter får jeg et opkald om, at arbejdsgiveren er uenig "vi har derfor ingen sag" sagde han. Jeg var noget uforstående, da det var den stik modsatte besked af hvad der var blevet stillet i udsigt et par uger forinden.
Jeg argumenterede endnu en gang for min sag og efter noget tid sagde han "Du har ret, de skal ikke have lov til, at løbe fra en klar aftale, jeg tager fat i dem igen, men jeg skal på sommerferie og tager fat i dem i august"

Da vi når et stykke ind i august, tager jeg selv kontakt til sagsbehandleren som ikke har givet lyd fra sig, han lover at ringe til arbejdsgiver og komme retur hurtigst muligt. En uge efter må jeg igen ringe og rykke. Han kommer retur samme dag og fortæller at arbejdsgiver stadig ikke vil give sig og vi derfor må stoppe her. Endnu en gang må jeg argumentere for at alle aftaler/beviser er sendt og han kan se aftalen på skrift. Han anerkender at det ikke er en nem sag og han derfor vil sende sagen videre til FOA's juridiske afdeling, da det ikke længere er inde for hans kompetenceområde.
Der følte jeg som medlem, at jeg kunne have sparet 3 måneders tankemylder, hvis han havde fået den storslået ide tidligt i forløbet, men det kan være svært at anerkende egen inkompetence.

3 uger senere kontakter jeg FOA for at høre hvor min sag er havnet, siden jeg ikke har hørt fra dem. De fortæller at de ikke har modtaget noget fra LFS, men at de vil følge op på det, samme dag og komme retur, en anden medarbejder ringer mig op og beklager det langsommelige forløb og at han vil finde ud af hvad der er gået galt og komme retur senest dagen efter. Jeg hører intet dagen efter og kontakter medarbejderen igen to uger senere. Han kan godt huske mig og fortæller at chefen sidder lige overfor ham den pågældende dag og han derfor vil vende situationen med hende og komme retur samme eftermiddag eller senest dagen efter, men hvis du har læst med så langt, kan du nok regne ud at det er mere end to uger siden, jeg fik den seneste lovning om at de ville kontakte mig og jeg har stadig intet hørt.

Jeg ved ikke om det er for meget forlangt at man ønsker at blive lyttet til af sin fagforening når man har en tvist med sin arbejdsgiver, jeg finder det underligt at jeg som medlem skal indgyde kampånd og argumenterer tonsvis af gange i én og samme sag. Alle de medarbejdere jeg har mødt på telefonen indtil videre gennem mine mere end 4 måneders lange rejse, burde blive væk fra Fælledparken den 1. Maj til arbejdernes kampdag, for at kæmpe for arbejderne, det er det sidste de gør!

Jeg kunne forstå behandlingen hvis jeg var ligeglad og indmeldt en gul "fagforening" der nasser på overenskomsterne, men jeg er efterhånden nysgerrig på om de ikke havde håndteret min sag hurtigere og muligvis bedre. Jeg mener, det kunne jo ikke blive værre.