Personlige service udover det sædvanlige.
5 stjerner til Carsten og Jan for en service udover det sædvanlige. Carsten havde arrangeret en rejse til Sydafrika, først med 3 dages safari på Nkomazi, som var en fantastisk oplevelse. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge et sted omkring Krüger, men efter flere samtaler med Carsten valgte vi Nkomazi, som vi absolut ikke har fortrudt. Vi kom helt tæt på de mest fantastiske dyr, bl.a. iagttog vi en gepardmor med hendes 5 legesyge unger helt tæt på i ganske langt tid, vi så bl.a. giraffer, masser af zebraer, gnuer, antiloper og løverne så vi også meget tæt på flere gange ( en gang i øvrigt mens den store hanløve var i gang med at spise en antilope, hvor vi sad helt stille i bilen kun 15 meter derfra!!) Vi holdt midt på vejen, mens en stor flok elefanter kom vandrede forbi, helt uforstyrret af vores tilstedeværelse. Både personale og safariguiderne på Nkomazi er helt fantastiske og utrolige dygtige, og har stor respekt for naturen og dyrene. Lodgen er super lækker. Ikke så stor, hvilket gør oplevelsen meget intim og enestående.
Safarioplevelsen blev kombineret med 3 nætter i vinlandet og herefter 5 nætter i Cape Town. Inden rejsen inviterede Carsten os ind en aften, hvor han fortalte om alle de ting vi skulle huske at se, hvilke restauranter vi absolut ikke måtte gå glip af (og skulle huske at reservere) og i det hele taget var alt så godt planlagt og han havde forberedt os så godt, at vi bare nød alle dagene uden at skulle undersøge og planlægge en masse ting selv.
Der var et par små udfordringer undervejs, men vi kontaktede Carsten, og selv om han selv var i Botswana og det var søndag, så klarede han tingene for os, og fulgte op om alt blev bragt i orden.
Vi vil bestemt anbefale Carsten og resten af Livingstone Safari - vi kommer i hvert fald tilbage. Og en rejse til Sydafrika med safari, smukke naturoplevelser, historie og vanvittig god vin og mad skal opleves.
5 de octubre de 2024
Opinión espontánea