De bedste anbefalinger fra os 🌟 En…
De bedste anbefalinger fra os 🌟 En aften med fællesskab, pizza og succes i Ungecaféen Autisme på Toppen 🌟
I torsdags havde vi i Ungecaféen Autisme på Toppen fornøjelsen af et helt særligt arrangement, da vi fik besøg af Jon fra Ny Standard Rullende Stenovne.
De unge havde længe haft et ønske om et pizza-kursus – både at lære at lave pizza og selvfølgelig at spise dem – og Jon var den helt rette guide til opgaven. Arrangementet blev planlagt som et teambuilding-forløb, og resultatet overgik alle forventninger.
Jon mødte de unge med en rolig, forstående og hjælpsom tilgang, som skabte tryghed og plads til alle. Flere af deltagerne har autisme, ADHD eller lignende udfordringer, og netop derfor var det tydeligt, hvor vigtigt det var, at alle følte sig set, hørt og godt tilpas – og det gjorde de. Både unge, forældre og ledsagere var dybt imponerede over, hvordan hele aftenen forløb.
Det blev en kæmpe succes med masser af grin, samarbejde, lækre pizzaer og fællesskab. Stemningen var fantastisk, og aftenen har allerede sat spor – flere af de unge har efterfølgende givet udtryk for, at de ønsker at invitere Jon og Ny Standard til deres kommende fester, og de fortæller ivrigt om den gode oplevelse til alle omkring sig.
En deltager skrev til os:
“Endnu et uovertruffent arrangement i Autisme på Toppen med de mest udsøgte mennesker og pizzaer 😊 Tak ❤”
Flere har efterfølgende skrevet:
“Tak for et fantastisk arrangement”
”Jeg vil have Jon til at komme og lave Pizza til mit bryllup”
– og ønsket er klart: Pizza-arrangementet skal gentages! 🍕
Det er bestemt ikke sidste gang, at vi i Autisme på Toppen benytter os af de arrangementer, som Ny Standard tilbyder. Vi sender en stor tak til Jon for en uforglemmelig aften fyldt med nærvær, smag og fællesskab 💛 Frivillig forening Autisme På Toppen ved Peter Larsen og Mona Petersen
29 de enero de 2026
Opinión espontánea