Spændende oplevelse med Parkgolf
I dag var vi inviteret til at prøve kræfter med Parkgolf. Banen er spændende og udfordrende, men stadig kan alle være med til at spille, for her kræves ikke forudgående kendskab til spillet, og banen er ikke længere, end den er overkommeligt at gå.
Så her kan alle, uanset alder og kondition deltage, og få en dejlig oplevelse i naturen sammen med familie eller gode venner.
Vi havde en dejlig runde med Carsten (indehaveren), Steen og Holger. Området er fantastisk med en skøn udsigt, og Parkgolf er et spil, som klart kan fange ens interesse.
Vi nød dagen, og var begunstiget at rigtig godt vejr.
Det kan klart anbefales at prøve en runde Parkgolf.
Vi kommer helt sikkert igen.
3 de abril de 2025
Opinión espontánea