ADVARSEL - KØB IKKE BIL HER
Jeg begik den fejl at købe en tilsyneladende fin bil af Solido slut august 2025. En Kia diesel med automatgear. På vejen hjem kom der en fejlmelding på partikelfilteret. Sælger mente at det nok var fordi den har stået. Men fejlen kom igen og igen. Kia værksted havde konstateret fejl på partikelfilteret, hvilket sælger blev informeret om. Da jeg kom til sælgers værksted var værkføreren instrueret om kun at rense og ikke skifte filteret. Fejlen kom igen på vejen hjem. Siden var den på værksted 2 gange, og hver gang kom fejlen igen på vejen hjem. Så snart der er problemer er sælger ikke til at få fat på, han trækker bare tiden i håb om at jeg bliver træt af det og selv får det lavet. Efter at have undværet bilen i næsten 2 måneder uden at problemet er løst har jeg krævet handelen hævet, hvilket jeg har ret til i følge købeloven. Det nægtede sælger, og sagen er nu indbragt for bilklagenævnet. Sælger har truet med at lade sig gå konkurs, hvis han tvinges til at tage bilen retur. Sagsbehandlingstiden her kan være op til 6 mdr, hvor vi ikke kan bruge bilen da partikelfilteret kan stoppe til når som helst. Nu viser det sig ydermere at bilen laver en kraftig røgudvikling når der gasses op. Det tyder på, at der er noget helt galt med motoren. Det ved sælger måske, så det er derfor han ikke vil tage sin "fine" bil tilbage. Jeg kan desværre ikke give mindre en 1 stjerne, for ellers ville jeg give minus 5. Den unge ejer af Solido, eller vakkelvorn fristes man til at sige, vil have godt af at lære hvordan man driver en anstændig forretning. Men hvis du har brug for din nye bil i hverdagen anbefaler jeg at du klikker forbi Solido og køber den et andet sted.







