Kloak og murerarbejde
JM byg har hjulpet mig med at renovere mit køkken, bryggers og bad. Her skulle skiftes rør og laves gulvvarme, væggene er blevet filset.
Derudover har jeg lejet en toiletvogn af firmaet.
JM byg har lavet murer og kloakarbejde, hvilket ikke har været uden udfordringer.
Filsningen er ikke ret pæn. Jeg har skullet kontakte firmaet flere gange for bl.a. at få filsningen til at gå langt nok op, så det nye loft kan dække - det samme rundt om stikkontakter.
Fliserne ser pæne ud, men unidrain på badeværelset er skæv i alle retninger og ligger en halv cm under niveau. Mureren reflekterer ikke over sit arbejde og bruger en mindre ramme end unidrain anbefaler.
Faldet omkring unidrain i bryggers er lavet forkert på trods af at der er gravet 43cm ud, hvilket er forsøgt udbedret.
Vvs-er har efter kloakarbejder haft udfordringer med at lave afløbene uden al for mange bøjninger. Væghængt toilet har været svært at placere, da der var stor afstand mellem væg og afløb.
De forsøger ikke på at hjælpe kunden med at finde gode løsninger.
Toiletvognen var møg beskidt i brusenichen og toilet skyl virkede ikke. Kunde får at vide at hun bare kan hælde vand i toilettet efter toiletbesøg, da firmaet har glemt at de har lovet at lave den og det er fredag eftermiddag. Der bliver lovet rengøring af bruseniche, hvilket ikke sker. Der gives nedslag i pris, men ville meget hellere have haft en toiletvogn som fungerer frem for at skulle gå til venner, naboer og familie for at låne i tide og utide.
På trods af alle udfordringerne ligger firmaet ikke i den lave ende prismæssigt.
Renoveringen har taget lang tid, for lang tid, da flere ting skulle laves om. Jmbyg bliver irriteret over at jeg som kunde opdager ting som ikke er som de skal være, jeg tænker at firmaet i stedet burde gå deres arbejde igennem og udbedre deres fejl og mangler. Nu efter sidste regning er betalt, så er jmbyg meget svær at få til at svare på mails og svarene er meget korte og irretedede.
Vil aldrig indgå en ny aftale med dette firma.
Jeg har altid været vant til at arbejde sammen med håndværkere som træder et skridt tilbage og reflektere over sit arbejde og hjælper med at finde gode løsninger.






