Find et andet sted
Virkelig skuffende oplevelse, og ikke engang en stjerne værd, men kan ikke give mindre.
Vi bestilte en 200 g peberoksemørbrad med stegte kartofler, en 200g engelsk bøf med bagt kartoffel til og en burger.
For det første, så var der ikke 200 gram i nogen af bøfferne. Både oksemørbrad og den engelske bøf var skåret meget tyndt, og de stegte kartofler, var kogte kartofler i stegemargarine. Det var små portioner, en enkelt asparges og et lille blomkålshoved på hver tallerken, var de grønsager der var, selv om at de var en del af menuen og ikke pynt. Vi er ikke klar over hvad det var for en sauce vi fik serveret, men det var ikke pebersauce eller champignonsauce som vi bestilte, der var ingen smag. Burgeren var ok, men ikke mere end det.
Vi gav 289 kr for oksemørbraden, og 259 kr for den engelske bøf, og til de høje priser forventer vi virkelig lækker og velsmagende mad, men den oplevelse vi fik, var bestemt ikke det værd. Langt fra. Vi vil ikke anbefale dette sted til nogen.







