Renseriet med det plettede ry
Jeg har brugt renseriet tre gange, for det meste uden resultat. Én gang sendte jeg to pudebetræk til rens. De kom tilbage helt uden virkning på pletterne. Jeg prøvede så almindelig pletfjerner til møbler, som uden videre fjernede pletterne helt. Jeg har sendt bukser til rens, hvor jeg fortalte, at der var spildt is på bukserne, og pletfjerning var nødvendig. Bukserne kom pressede tilbage med rester af is på pletten, som kunne fjernes med en negl. I samme ombæring sendte jeg en skjorte til vask, hvor jeg bad om at få fjernet skjolder under armene. Den kom vasket og strøget tilbage med skjolder under armene. Dem kunne jeg så efterfølgende fjerne fuldstændigt med almindelig pletfjerner.
Samtalen med ejeren gik sådan, at der
slet ikke var lydhørhed. Det var det resultat, man måtte forvente, når man sender ting til rens. Pengene for manglende bukserens og manglende pletfjerning på skjorten kunne ikke refunderes. Samtalen blev afsluttet med, at der ikke var mere at tale om, han stod med en kunde, og der blev lagt på.








