I 2023 fik jeg en elektrolysebehandling…
I 2023 fik jeg en elektrolysebehandling af hår hos en nyuddannet behandler, Pelle. Efter behandlingen udviklede jeg blærer, og huden føltes brændende.
Jeg fik ingen vejledning i efterpleje, ingen information om, at der var tale om en forbrænding, og ingen råd om solbeskyttelse eller heling. Da det var min første gang i klinikken og min første erfaring med denne behandling, var jeg ikke klar over, at blærer ikke er en normal reaktion.
Dette har resulteret i vedvarende mørk pigmentering i området, i ansigtet, som stadig reagerer på sollys den dag i dag. Havde jeg fået korrekt information og efterbehandling på tidspunktet, kunne dette sandsynligvis være undgået.
Jeg deler denne oplevelse, fordi jeg mener, det er vigtigt, at man som kunde får korrekt faglig vejledning – især når der opstår komplikationer efter en behandling. Jeg er meget ærgerlig over mørke pigmenter i ansigtet, som ikke var der før.
**********Opdatering ***********
Kære Charlotte,
Hvis det stadig er dig, der ejer klinikken, vil jeg gerne præcisere, at jeg faktisk nævnte problemet for dig, da jeg kom til efterfølgende behandlinger. Du så også selv de pigmentforandringer i huden, som jeg talte om.
Min mor Karen, gik hos jer og anbefalede dig, fordi du er dygtig til denne behandling. Det var derfor, jeg valgte jeres klinik. Men fordi du var syg den dag, fik jeg i stedet behandlingen hos Pelle.
Jeg har personligt altid godt kunnet lide jeres klinik, og derfor har det også været svært for mig at skrive en negativ anmeldelse. Men jeg må samtidig være ærlig og sige, at denne skade opstod hos jer og under Pelles behandling.
Jeg fik hverken information om, at der kunne være tale om en forbrænding, vejledning om efterpleje eller råd om solbeskyttelse på det tidspunkt, hvor skaden opstod. Synes også det altid er en god ide at snakke om hud, pigmentering komplikationer mm. Inden en behandling sker.
Mit formål med anmeldelsen er ikke at skabe konflikt, men at dele min oplevelse. Jeg er stadig meget ærgerlig over de mørke pigmentforandringer i mit ansigt, som ikke var der før behandlingen.
Mit navn er Brooke Jenna i jeres system.
7 de noviembre de 2025
Opinión espontánea