Fabelagtig oplevelse for mund og sjæl!!
Min mand og jeg havde gavekort som vi brugte på Substands. Vi valgte at tilkøbe os til den store frokost med vinmenu, champagne og kaffe.
Det var nok den bedste beslutning vi har truffet længe - Maden var fuldstændig fantastisk, der var kredset og hygget om hver enkelt ret, sindsyge smagsoplevelser i hver en bid.
Atmosfæren var afslappet med følelsen af hjemmelig hygge, krydret med en fabelagtig udsigt.
Servicen var i en klasse for sig - ejerne havde formået at skabe et utroligt afslappet og familiært miljø med plads til at medarbejderne kunne arbejde på deres egen nærværende måde. Jeg arbejder selv med ledelse, og her var det tydeligt at der blev lagt vægt på et godt arbejdsklima med rum for læring og dygtiggørelse. Bare det at sidde og observere roligheden og balancen i køkkenet og blandt personalet var afstressende i sig selv.
Det kan på det varmeste anbefales, det er prisen værd! Vi sidder stadig med oplevelsen i kroppen her dagen efter - og vi er fast besluttet på at skulle prøve en aftenmenu og gerne meget snart.
Tak for en helt særlig oplevelse :-) Og på gensyn!
De bedste hilsener
Kenneth og Tabita








