Meget utilfreds med klargøringen og manglende kundeservice
Jeg fik udført en klargøring hos Aalborg Bilcenter, som jeg havde høje forventninger til, da de selv reklamerer med en "grundig og professionel" service. Desværre blev jeg meget skuffet.
Motorrummet var ikke rengjort – der lå stadig blade og tydeligt snavs. Sæderens og vinylpleje af interiøret blev ikke udført, fælgene var ikke ordentligt renset, og der var slet ikke brugt dækshine. Kabinen var heller ikke rengjort ordentligt, og jeg kunne tydeligt se støv, fnuller og sorte fingeraftryk overalt.
Derudover havde vi en aftale om klargøring torsdag og afhentning fredag morgen, men jeg måtte vente over en time, fordi bilen ikke var klar, det føltes meget uprofessionelt.
Jeg kontaktede Aalborg Bilcenter straks efter og tilbød at sende billeddokumentation af manglerne, men nu to uger senere, har jeg stadig ikke fået nogen form for svar eller tilbud om løsning. Det virker som om, de slet ikke ønsker at tage ansvar eller hjælpe.
Meget skuffende oplevelse, og jeg kan desværre ikke anbefale Aalborg Bilcenter til andre.
19 de junio de 2025
Opinión espontánea