Bør holde sig til Pizza
Vi fik besøg og ville ud at spise. Mange steder var der optaget, men heldigvis var der god plads på Restaurant BaadeOg i Hejlsminde.
Fandt et bord med havudsigt. Der var kun få gæster, da vi ankom.
Jeg havde fået anbefalet deres Pizzaer. Da jeg ikke lige er til Pizza og kunne få noget andet, faldt mit valg på stjerneskud. Pris 179,-. Lidt i overkant, men hvis den var super god, så var det også ok fra min side. Prisen indikerer, at det er en luksus stjerneskud. Vi bestilte 2 stjerneskud og 1 burger. Burgeren var rigtig god, fik vi at vide.
Rimelig lang ventetid på maden, da det er ret hurtigt at samle en burger og et par stjerneskud. Vi fik hurtigt noget at drikke.
Men stjerneskuddene… De så kedelige ud, da de kom ind. Ristet grovtoast, Blandet grønsager, 2 fiskefilet, et par skefulde rejer, 1 klat Thousind Island, rød og sort stenbider rogn, 2 grønne asparges, 1 skive laks, pynt; ½ stegt lime (som ikke var frisk men tør på bagsiden), 1 citronbåd. Det hele så ud til at være hurtigt samlet på tallerkenen.
Fiskefilerne drev af olie. De var friturestegte og ikke som forventet smørstegte på pande. Og så havde de heller intet med filet at gøre ud over at det var noget lignende fiskekød. Kødet var grå og kedelig. Det var presset færdigpaneret fisk, som kom fra frost. En fiskefilet skal man kunne se struktur i. De kunne lige så godt have givet os fiskepinde. På mine rejer fandt jeg et sort hår fra kokken? Laksen lignede og smagte som den billige jeg sommetider køber ved købmanden. Men hvor var den dampede fiskefilet? Salaten kom fra ”klar til brug-pose”. Dressingen var også færdiglavet.
Til den pris, forventede jeg en dampet fisk på.
BaadeOg i Hejlsminde kalder sig restaurant (FB-side) og tager restaurantpriser. Så forventer jeg også at få restaurant-mad og ikke billig cafe-mad til høj pris. Tilsvarende stjerneskud kan jeg få på café til 75 kr.
5 de mayo de 2023
Opinión espontánea