Vi kan varmt anbefale at bygge hus med Frifeldt.
Resume:
Vi har været meget tilfredse med hele processen omkring opførelsen af vores Frifeldt-hus. Fra første kontakt til aflevering har vi oplevet en professionel, lydhør og tryg proces med én fast kontaktperson og senere en engageret byggeleder. Frifeldt bidrog med gode og kreative løsninger, samtidig med at vores egne ønsker blev respekteret.
Byggeriet blev udført af faste håndværkere med stor fokus på kvalitet og grundighed, hvilket også er blevet fremhævet af eksterne fagfolk. Mindre mangler efter aflevering blev håndteret hurtigt og professionelt.
Både pris og tidsplan blev overholdt uden overraskelser. Samlet set kan vi varmt anbefale Frifeldt for deres høje kvalitet, pålidelighed og gode samarbejde.
Fuld tekst:
Vi har været særdeles tilfredse med hele forløbet ifm. opførelse af vores nye Frifeldt-hus. Vi står med et færdigt hus, som er alt hvad vi drømte om.
Fra vores første henvendelse til Frifeldt, har vi følt os set og hørt. Alt kontakt foregik gennem én person, som førte os gennem hele processen frem til byggestart.
I hele fasen, hvor vi skulle definere ønsker og få dem omsat til tegninger, har vi oplevet et godt samspil, hvor der er kommet kreative og funktionelle forslag fra Frifeldts side og samtidig har der været lydhørhed overfor vores egne ønsker og ideer. Vi fik fortalt fra starten, at de ville give ærlige og åbne svar, men at det selvfølgelig er vores hus, og os der kunne tage de endelige beslutninger. Dette er blevet efterlevet og skabte et godt og konstruktivt samarbejde. Det samme gjorde sig gældende ved materialevalget, hvilket har medført en lang række lækre og gennemførte løsninger.
Under hele byggeprocessen har vi haft samme byggeleder; en byggeleder der har været fagligt velfunderet, og som har været tæt på byggeriet hele tiden. Han har proaktivt holdt os orienteret gennem hele byggefasen. Vi har på intet tidspunkt oplevet problemer, og vi har fået opført hele byggeriet uden en eneste konflikt undervejs. Et meget trygt samarbejde.
Det har været de samme få håndværkere der har opført huset fra start til slut, og der har været fokus på grundighed hele tiden. Når vi har været forbi, har de hver gang vist os fremdriften og fortalt om de kommende etaper.
Det skal nævnes, at når der efterfølgende har været professionelle besigtigelser af huset, bl.a. i forbindelse med forsikring og lån, har flere udtalt, at udførslen af huset udstråler særledes høj kvalitet og grundighed.
Efter aflevering har der været nogle ganske få ting der skulle korrigeres. Dette er der taget hånd om hurtigt og professionelt.
Prisen har holdt hele vejen igennem, og de få tilvalg vi gjorde under byggeprocessen, endte med regninger under vores forventede prisniveau. Afleveringsdatoen har ligeledes ligget fast hele tiden, og den blev ikke flyttet. Vi overtog derfor huset på den aftalte dato og til den aftalte pris.
Som det fremgår af ovenstående, har vi været yderst tilfredse med hele forløbet – fra første kontakt til endelig aflevering af vores hus. Vi har udelukkende mødt folk der sætter en ære i at bygge et hus af høj kvalitet. Vi kan varmt anbefale at bygge hus med Frifeldt.
28 de enero de 2026
Opinión espontánea