Hårdhændet behandling
Jeg blev klippet hos salon bonet v. Berit Andersen, men her kommer jeg ikke igen.
Da jeg træder ind i butikken går der lidt, før jeg bliver budt velkommen. Jeg er i god tid, og får derfor tilbudt at tage plads i vente-hjørnet.
Ventehjørnet var yderst rodet og indbød ikke til hygge eller afslapning. Jeg klemte mig ned i et hjørne der så bare nogenlunde ordentlig ud. Der var brugte kopper i det meste af salonen, så da jeg blev tilbudt kaffe, takkede jeg pænt nej.
Frisøren lægger ud med, da hun får mig i stolen, at fortælle mig mit ultra korte afblegede hår formentlig vil falde af, hvis det skal bleges igen. Jeg får lidt indtrykket af at hun ikke ved hvad hun laver her, for i de 10 år jeg har afbleget mit hår, har ingen frisør nogensinde startet med at fortælle mig mit hår vil falde af.
Hun blander herefter afblegning og sjasker det i håret på mig. Der er ingen finesse eller færdighed over måden der sjaskes farve i mit hår. Herefter binder hun en plastikpose om hovedet på mig og et håndklæde over. Sidder med det i 1 time +. (Fuld tud hos alle andre frisører er 45 min). Jeg må flere gange undervejs løsne plastikposen - dette uden frisøren reagere på mit ubehag. Mens jeg sidder med affavning i, fortæller frisøren hvordan en kunde "har svigtet hende" ved ikke og møde op, og før hun ringer til ham fortæller hun at hun håber han får røde ører (skammer sig) - det synes jeg ikke er spir behagelig som kunde at sidde og høre på. Herefter træder hun også ud i baglokalet der er skjult af et gardin, som er trukket til siden. Her roder der helt vildt. Hun giver sig så til at ryge en cigaret. Stort nej tak, herfra. Jeg vil ikke have rygerfingre i mit hår.
Herefter skal jeg have skyllet mit hår. Her føler jeg ikke hun får renset mit hår ordentligt og jeg har da også rester i håret da vi er færdige.
Håndklædet bliver ikke lagt ordentligt til mit hoved, så jeg har vand der løber ned i nakken. Jeg bliver herefter rusket med håndklædet og bedt om at tage plads igen i stolen.
Herefter skal mit hår tørres og her har jeg konstant ubehag pga hende negle der kradser og sommetider er helt nede i panden, tæt på mine øjne, så jeg frygter at blive prikket i øret.
Hun klipper herefter en frisure hun selv synes er fed og ikke hvad jeg egentlig bad om.
Da jeg kommer hjem, lægger jeg mærke til at mit hår er meget fladt på et sted det ikke plejer. Jeg finder her en plet på størrelse med en knyttet hånd, hvor mit hår er faldet af. Der falder også store totter af da jeg skifter tøj.
Jeg går ud på badeværelset og her kan jeg så se på at jeg kan trække store totter hår ud af hovedet. Det er simpelthen helt ødelagt. Jeg finder et stort brandsår i baghovedet også.
Jeg beslutter at barbere det af til 12 mm. Det resterende hår lader til at blive siddende, men mit lidt længere hår er dødt og falder ud.
Jeg har ikke kontaktet salonen efterfølgende for at klage, for hun havde jo lagt ud med at fortælle mig, det ville ske. Men med 10 års afblegning i baggagen, havde jeg da ikke forestillet mig at det ville ske, især ikke pga jeg holder mit hår så ultra kort.
Alt i alt en rigtig træls oplevelse og jeg kommer ikke i salon bonet igen.
Jeg fraråder alle der har sit hår og sine øjne kært, at komme i salonen.
29 de abril de 2022
Opinión espontánea